Hvem er e-mærkede?
Herunder kan du finde alle de hjemmesider der er godkendt til at benytte e-mærket.
I dag er 611 hjemmesider godkendt og 85 er i øjeblikket i processen til at få e-mærket.
Vælg en kategori og du vil få en liste over godkendte hjemmesider i den pågældende kategori, samt en kort beskrivelse af hjemmesiden.
e-mærket bliver tildelt virksomheder og organisationer, der lever op til lovgivningskrav og e-handelsfondens særlige krav om korrekt og etisk adfærd på nettet.
En e-mærket netbutik overholder:
- Markedsføringsloven
- E-handelsloven
- Forbrugeraftaleloven
- Persondataloven
- Købeloven
- Særlige branchelove og –regler
Når en hjemmeside er e-mærket, er du sikker på:
- Betalingsløsningen er krypteret og sikkerhedsgodkendt
- Du modtager aldrig SPAM fra en denne hjemmeside
- Du kan nemt få at vide hvad dine personoplysninger bliver brugt til
- Du får kun nyhedsbreve eller elektronisk reklame, når du udtrykkeligt har sagt ja
- Ved køb bliver du udtrykkeligt gjort opmærksom på betingelserne for handlen
- Fortrydelses- og reklamationsret fremgår af den elektroniske ordrebekræftelse
- Du kan deltage i eventuelle konkurrencer uden at forpligte dig til andet (tilmelding til nyhedsbreve, accept af reklamer etc.)
- Det fremgår tydeligt, hvilken virksomhed du handler med
- Du kan ikke forudbetale med konto-til-konto, check eller giro (hvor du selv hæfter for det betalte beløb i tilfælde af, at varen ikke bliver leveret)
|